Den uundværlige projektleder

En projektleder?!

Hvorfor skal man bruge sådan en?

Jo, det skal man for at holde alle trådene samlet i en kæmpe stor og meget meget stærk knude. I dette indlæg vil vi komme ind på vigtigheden af at gribe alle de mange bolde der er i luften, og hvorfor det er vigtigt at have kendskab til mange forskellige faggruppers arbejde, især som projektleder.

1: De forskellige faggrupper.

Når man taler byggeri, er der næsten altid mange forskellige faggrupper involveret. Både på store projekter, men faktisk også på små. De faggrupper, er næsten altid dårlige til at koordinere og planlægge internt. Både fordi de taler forskellige håndværksmæssige sprog, men især også på grund af de mange kulturelle forskelle der er.

Der er kommet mange udenlandske håndværkere til landet, og det er nødvendigt. Men de mange nationaliteter skaber ikke kun vækst. De kan også skabe hovedpine for en projektleder.

Løsningen her er, at have mange formænd, og løbende have dem indkaldt til byggemøde for at høre status, og i samme moment følge op på status. Der skal nedskrives nye aftaler og deadlines, som så skal opfølges igen, i talt med at byggeriet skrider frem.

Regel nr 1: Skriv aftalerne ned.

2: Uddannelserne

Man kan tage mange projektlederuddannelser. Men de bedste projektledere er efter vores mening her på garantbyg, dem der har en hands-on approach og som ikke er bange for at stikke hænderne i mulden. De projektledere der selv har praktisk erfaring ved også en del om decideret byggeri og intern jargon på en byggeplads, og derfor har de en større forståelse for den enkelte faggruppes, specifikke behov.

3: Når det går galt.

Hvis et fodboldhold spiller dårligt, så er det altid trænerens skyld. Og i byggeri sammenhæng er det næsten altid projektlederen. Han eller hun, står på første række og skal tage imod de tørre tæsk, som en byggeherre vil uddele. Derfor vil du som håndværker også kunne opleve en byggeleder der kræver at tingene bliver gjort ordentligt og rettidigt.

For gør det ikke det, så er det byggelederen der står for udskiftning først.

4: Når det går godt.

Når det går godt, så er det sjældent at det er byggelederen der får rosen. Ihvertfald ikke til at starte med. De er ofte nogle faggrupper der har opgaver der fylder mere eller mindre, og som tager en masse opmærksomhed. Murere der laver et godt stykke arbejde, eller elektrikerne der installerer lys.

Men projektlederen, eller byggelederen får først den fortjente hæder når alt er færdigt.

Skriv et svar

Facebook