Arkitektur og tekniske udfordringer

Mange danskere kender ikke til de stolte arkitekttraditioner, som Danmark holder på. For mange, er det lige nu Bjarke Ingels og hans BIG group der gør sig bemærket, men i mange år, har danskere sat sig højt op på de internationale ranglister ift dygtighed og kreativitet.

Bjarke Ingels er the young gun indenfor dansk arkitektur. Han laver mange forskellige typer af bygninger og har med sit store hold efterhånden en stor del af æren for, at Danmark stadig er præsenteret i de internationale arkitektkredse.

8tallet i Ørestaden lige ud for København, på Amager er en perle. Og har du ikke gået en tur derude og drukket en cafe latte med udsigt ud over Amager fælled, så er det afgjort en oplevelse værd.

Han har tegnet den Islandske Nationalbank, og har en masse andre flotte bygninger på sit og sit holds cv. Selvom han efter sigende har haft et stille – cementeringsår – er der stadigvæk rigtigt godt gang i butikken, hvis man spørger børsen. 

En anden meget kendt dansk arkitekt er den nu afdøde Jørn Utzon.

Kendt for bla. at have designet Sydneys operahus og være en legende indenfor arkitektur. Han har vundet arkitektverdenens svar på Nobelprisen, og hans arv rummet på rigtigt mange gode historier.

Fakta: Jørn Utzon færdiggjorde ikke operahusets indre. Kun det ydre. Midt i byggeriet var der et regeringsskifte i Australien der gjorde byggeprocessen besværlig. Derfor trak Utzon sig og tog hjem til Danmark i 1966.

Du kan læse meget mere om Utzon og hans store arv her.

Fælles for alle arkitekter er, at de ofte har en yderst sofistikeret evne til at se grandiøst og stort på projekter. De SKAL være kreative, se tingene fra alle sider og perspektiver, og begrunde deres valg af materialer og design i noget unikt, der rammer selve bygningen ind i en historie.

Historien kan være mange ting, men det er den der langt henad vejen er nøglen til, at få projekterne gennemført. Er arkitekten i stand til at fortælle historien om bygningen, før den står færdig – og i stand til, ikke blot at fortælle forhistorien, men også den fremtidige historie – så er der større chance for, at projektet bliver gennemført.

Historier kan fortælles på mange måder. Det kan både være i lyd, duft, billeder, video, sanseindtryk – og alle de parametre har arkitekter også til rådighed når de laver et projekt.

Men med grandiøs tænkning kommer også store tekniske udfordringer. Det kan du spørge mange ingeniører om. Det er deres opgave at få alle ender til at mødes når designet er færdigt – uden at der viges fra arkitektens og bygherrens valg.

Det har givet anledning til mange hovedpiner og søvnløse nætter hos såvel ingeniører, men også de udførende mennesker på gulvet.

Høje bygninger er udfordrende, ligesom skæve rum og vægge er. Dem er der mange af, i moderne arkitektoniske bygninger idag.

En af måderne de udfordringer bliver italesat er bla. ved at have erfarne projektledere med på byggerierne. Hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre ? er spørgsmål der skal stilles så tidligt i processen som muligt, og igen når byggeriet endeligt tager form.

Det værste der kan ske midt i et stort projekt er, at den ledende part af byggeriet bliver taget ud af ligningen. Overblikket skal bibeholdes og varetages af et særdeles organiseret hold for at det hele ikke skal løbe af sporet.

Er der ingen organisation, hakkeorden og klar definering af roller, så er der grundlag for katastrofale resultater. Hvilket er set i mange sammenhænge før.

DR byen og dets budgetter er et godt eksempel.

 

Skriv et svar

Facebook