Fysioterapi til håndværkere

Det er så moderne i de her tider, at man i kontormiljøer og store virksomheder har en fast tilknyttet fysioterapeut eller massør. Det er en rigtig god ide og er i høj grad med til at højne medarbejdertrivsel og sundheden på arbejdspladsen.

Men hvorfor er det egentlig kun i kontormiljøer at det er mest udbredt?

Hvorfor er det ikke håndværkerfagene, som egentlig er dem der tager det store læs? Det er jo dem der slæber op og ned af trapper, sætter lamper op, monterer toiletter og meget andet. Altså hårdt fysisk arbejde, som om noget slider mere end det at sidde foran et tastatur og en skærm hele dagen.

Her på Garantbyg vil vi gøre noget for de mange håndværkervirksomheder derude, og udover at give dem godt indhold og en masse forskelligt information omkring projekter og byggerier, så vil vi også inspirere dem og komme med gode ideer til, hvordan de kan få det bedste ud af deres medarbejdere.

Vi har for nogle måneder siden været på et konsulent besøg hos en elektriker i Helsingør. Han havde 9 ansatte elektrikere, en bogholder, og en koordinator. Med andre ord, en mellemstor virksomhed.

En af de udfordringer han havde, og som mange andre virksomheder har, er medarbejdersygdom. Hans folk var ikke ofte syge, men når de var, var det tit relateret til løft, fritidsinteresser, træk, arbejdsstilinger og lignende.

Han har sørget for at fortælle hans medarbejdere hvordan de skal løfte og der er taget en masse forholdsregler internt for, at passe ekstra meget på medarbejderne når de arbejder.  Men alligevel var der for meget sygdom. For meget sygdom som havde at gøre med fysik og ikke vira og forkølelser etc.

Mens vi sad og snakkede fik jeg en sms fra den fysioterapeut som vi har tilknyttet på vores kontor, som blot ville minde mig om at vi havde en aftale dagen efter. Det kom vi til at tale om, og det udviklede et koncept, som den kære elektriker nu har implementeret i sin forretning.

Han har sørget for, at tilknytte en fast fysioterapeut til sin virksomhed, som ved behov sørger for at lægge vejen forbi virksomheden, hvor medarbejderne så kan få en behandling. Behandlingerne er forebyggende, og virker både motiverende på medarbejderne ift at opbygge styrke og overordnet få en bedre fysik og sundhed, men det virker også på trivsel og meget positivt på antallet af sygedage.

Medarbejderne skal ikke betale noget for det. Det sørger mester for, da han godt kan se, at det virker. Han fastholder sine medarbejdere bedre, da det er en god service at give dem. Ergo skal han bruge færre ressourcer på at rekruttere og oplære. Og så sørger han for at de er mindre syge. “Penge godt givet ud” som han siger.

Han har fundet en rigtig dygtig og rutineret fysioterapeut i Helsingør, som han har valgt at bruge.  Og fordi han er blevet så glad for ham, har han insisteret på, at han gerne måtte blive nævnt i denne artikel. Fysioterapeuten hedder Tobias og arbejder for en virksomheder der hedder Biomekanikerne.dk 

Det her en relativt nem måde at lave forretningsudvikling på. Det er essentielt for virksomheder der vækster at de har en strategi for at fastholde sine medarbejdere og optimere på deres liv generelt. At få en fysioterapeut til at give dem en tur på briksen, er alletiders ide og jeg er sikker på, at der nok skal komme mere af den slags fremadrettet.

Biomekanikerne.dk holder til på Fredericiavej 60 i Forever Fitness, 3000 Helsingør normalt. Her er det også muligt for medarbejderne at booke tider.

Vi er glade for, at der tages fokus på det her i de mindre virksomheder og glædes over, at håndværkerne derude betragtes som lige så vigtige som kontorpersonalet rundt omkring.

Skriv et svar

Facebook