Den rigtige planlægning gør forskellen.

Skal du igang med et projekt af større eller mindre karakter, så er en af de bedste evner som dygtige projektledere har, planlægningsevnen.

At lægge en plan og eksekvere på den er essentiel for de gode processer, og deraf oplevelser. Men at lave en plan kan for mange være endnu mere uoverskueligt end det at arbejde med selve opgaven.

For evnen til at skabe overblik kommer ikke bare af sig selv. Det skal man øve sig i.

Jeg har personligt været nødt til at indarbejde daglige to-do lister for at optimere mine processer og opgaver. Og det i sig selv har gjort en verden til forskel for mig. Det krævede jeg gjorde det til en god vane, at jeg hver morgen satte mig ned og lavede min dagsplan og derfra så kunne strege ud når opgaverne var løst.

Det gav mig samtidig en stor følelse af succes at kunne strege ting ud og faktisk se at jeg fik noget for hånden.

Når jeg skal arbejde med projekter bruger jeg typiske nogle værktøjer til at hjælpe mig. Er der forskellige faggrupper der er involveret, så spørger jeg de ansvarlige i de enkelte faggrupper om, hvad deres opgaver består af, hvilke kritiske punkter de møder undervejs hvor de skal vente på andre faggrupper, og hvad den perfekte vej til målet er.

Alle de faggrupper der er involveret, og deres kritiske punkter i tidsplanen tager jeg stilling til, og laver deraf min plan. Er det bygningsprojekter der skal laves, så deler jeg det endnu mere op, sådan at hver enkelt større projekt i projektet får sit eget liv og sine egne to-do´s.

to do liste

Jeg elsker at bruge et program der hedder trello til mine projekter. Det er en online løsning hvor jeg kan lave teams af de enkelte faggrupper og sørge for, at de er up to date, med hinandens opgaver, samtidig med at jeg kan følge med og have det store overblik.

Trello er egentlig bare en online to do liste på steroider, som man kan bruge til rigtigt mange ting. Det væsentlige er, at man har overblik og ro, og det hjælper det her program altså mig med at få.

Der findes mange andre programmer derude på nettet. Både gratis og betalte. Men Trello er mit go to værktøj, både ved små og store projekter.

Skriv et svar

Facebook