Bliv klogere på hårde hvidevarernes mærker og standarder

Når man handler dyre hårde hvidevarer, er det vigtigere end nogensinde før at have styr på mærkater og standarder, som tilsammen indikerer produktets kvaliteter og egenskaber. Disse er nemlig langt den største faktor, når prisen skal sættes, og således er disse vigtige at have in mente, når der handles. Prisen kan nemlig variere, men mærkater og standarder er det faste holdepunkt, man som forbruger har. Ligeledes er disse standarder et pejlemærke for, hvor mange penge du kan spare, når du sammenholder med dine nuværende maskiner. Disse indikerer nemlig vandforbrug og strømforbrug.

 

Er du på udkig efter nye hårde hvidevarer, fordi det er på tide at få skiftet de gamle maskiner ud, så kan du med fordel benytte dig af online rabatkoder, som findes til Skousen på denne side samt til WhiteAway hos Rabatbanditten.dk.

 

Det betyder energimærket

Når du handler hårde hvidevarer, er det vigtigt, at du tilsidesætter det faktum, at de bedste maskiner også er de dyreste. For vælger du rigtig med hensyn til energimærkning, så vil den højere prise tjene sig selv ind – ligesom at du også vil gøre miljøet og kloden en tjeneste. Tommelfingerregel er nemlig, at desto højere energimærkning, som rangeres fra A+++ og ned til G, desto bedre for miljøet, og desto billigere i drift er maskinen. Derudover er de højest rangerede maskiner også i højere kvalitet, og levetiden er derfor oftest længere.
Helt generelt er der også et par estimater, som indikerer, hvor meget du kan spare for hver af dine forskellige hårde hvidevarer:

For vaskemaskinen er det svært at finde maskiner, som ikke er kategoriseret som mindst A. Med mærket A+++ sparer du dog yderligere på regningerne, mens der også findes maskiner med mærket A-40% eller A-50%, som indikerer at maskinen enten sparer 40% eller 50% mere energi end en A-mærket maskine. For opvaskeren og køle-fryseskabet er tendensen nogenlunde den samme, hvor du ved at gå fra A til A+++, kan spare op mod henholdsvis 150 kroner og 250 kroner om året.

For tørretumbleren, som typisk er husets største energisluger, er det enormt vigtigt først og fremmest at overveje, om du bruger den rigtigt. For ligeså ofte kan danskere tørre tøjet ude i vinden fremfor at bruge og slide på den dyre maskine. Det er bedre for tøjet. Med hensyn til forbruget kan du regne med, at den billigste maskine koster 2 kroner per tørring, mens andre kan bruge op mod 8 kroner per tørring. Tørrer du derfor tøj 100 gange om året, så kan du forvente en årlig besparelse på op mod 600 kroner. Det er således mange penge taget den 10-årige levetid i betragtning.

Køb maskiner med Svanemærket eller Blomsten

Du kender sikkert Svanemærket. Dette stempel er det nordiske miljømærke, som betyder, at maskinen efterkommer nogle særlige, skærpede krav. Ligeledes findes også EU’s Eco-label, Blomsten, og sammen indikerer disse to mærker at produktet er blandt de laveste brugere af energi- og vandforbrug blandt udvalget på markedet. Dette er værd at gå efter, når du køber hårde hvidevarer, hvis du ønsker at gøre noget godt for miljøet gennem dit eget forbrug i hjemmet.

Værktøjstendenser i 2016

Når vi kaster et blik tilbage på 2016, vil langt de fleste nok være enige i, at det har været et år præget af flere negative begivenheder end positive. Men én ting, der var positivt i år, var alle de nye og gode tendenser, vi så i værktøjsverdenen!

Batterier er vejen frem

En af tendenser er værktøj, der har droppet ledningerne. Idéen med værktøj, der kører på batteri, er ikke en nyhed – men realiteten har længe været, at det har været svært for batteridrevet værktøj at kunne klare selv de mest basale opgaver. Det hører heldigvis fortiden til, for batterierne er blevet meget bedre, og flere producenter har gjort det muligt at købe sæt, hvor batteriet passer til flere maskiner. Tag eksempelvis 5-pak håndværkersættet fra Bosch, hvor man får bore-/skruemaskine, multi-cutter, radio, bajonetsav og lygte, der alle kører på den same type batteri (som man i øvrigt får tre eksemplarer af i sættet). Man undgår at skulle bekymre sig om alle de forskellige ladere og batterier, man ellers skulle have haft med til de forskellige maskiner. Det kan klart anbefales at lede efter et ordentligt værktøjssæt, hvis man er gør-det-selv-typen.

Lettere kan være godt!

En anden tendens, som blev tydelig i 2016, var lettere maskiner – og den hænger til dels sammen med batteriteknologien. Tungt har normalvis været et tegn på kvalitet, men nu går trenden mod mindre og lettere værktøj. Det er bl.a. lettere batterier og nye motorer, der gør det muligt for producenterne at lave ”letvægts”-værktøj.  Materialer er også i en konstant udvikling mod lettere og stærkere, og mindre værktøj er smart, hvis man har et projekt og skal løfte en boremaskine hele dagen.

Komfort er kommet i hovedsædet

Det er lige meget, om man er gør-det-selv-mand eller professionel – det skal være behageligt at bruge de ting, man benytter sig af til et projekt. Masser af produkter, der er blevet designet med de professionelle in mente, har haft komforten i fokus. Heldigvis er det muligt for alle at finde de produkter, som professionelle handler. Det er bl.a. arbejdshandsker, der er blevet meget bedre. De er nu tilpasset specifikke opgaver og kan fungere i forskellige vejrforhold, så man kan beskytte sine hænder og få arbejdet gjort.

Smartphonen på arbejdspladsen

En sidste trend, der er stærkt på vej, er at anvende sin smartphone sammen med sit værktøj. Idéen er, at en app på telefonen kobler telefon og værktøj sammen, så smartphonen kan agere som et mere avanceret display for værktøjet. Ryobi har lavet en serie, der hedder Phone Works, og om end teknologien er helt ny og kunne have brug for lidt finjustering, kan man rent faktisk benytte sin smartphone i forbindelse med Ryobis maskiner. Afstandsmåler, infrarødt termometer, fugtmåler, laservaterpas og inspektionskamera er nogle af de ting, som smartphonen kan hjælpe med at visualisere.

Det bliver spændende at se, hvordan sådanne systemer kommer til at se ud i den nære fremtid – for der er ingen tvivl om, at de er på vej.

Energibesparelser skal have højere prioritet

Sådan lyder det seneste budskab fra EU-kommissionen. For nylig kom de med deres ’vinterpakke’, der er en samling af ca. 1000 siders rapporter og analyser, og i pakken er det tydeligt, at energibesparelser er et af de helt centrale emner.

Målsætning om spareprocent

Pakken indeholder forslag til, hvordan EU-landene skal fortsætte den miljøvenlige udvikling efter 2020, og specifikt handler det om energieffektivitet, vedvarende energi og et forbrugervenligt energimarked. De fire direktivforslag og fire forordninger, som pakken indeholder, skal forhandles mellem Europaparlamentet og medlemslandene over de næste to et halvt år. Ifølge pakken skal energibesparelser boostes ved at have en bindende målsætning om at nå en spareprocent på 30 i 2030. Fordelingen af besparelserne mellem EU-landene skal ske ved, at hvert enkelt land melder sine effektivitetsmål ind – de bliver dog ikke bindende. Forslaget vil også forlænge et mere konkret krav om, at EU-landene hvert år skal reducere deres slut-energiforbrug med 1,5 % i forhold til det forrige.

Bygningers ydeevne

Et af vinterpakkens direktiver handler om bygningers energimæssige ydeevne, og der er ifølge EU-kommissionen flere ting at tage fat på. Blandt andet kan der strammes op omkring fælles beregningsmetoder, og der kan sættes krav om, at landene laver strategier for, hvordan ældre bygninger kan renoveres. Derudover skal nye bygninger gøres klar til såkaldt smart energy, så der eksempelvis er mulighed for at lade elbiler op, og større bygninger skal gøres klar til at kunne overvåge og styre deres energiforbrug.   

Kunden i fokus

Et andet område, der kigges på af kommissionen, er elmarkedsområdet. Vinterpakken omfatter tre forordninger og et direktiv, der skal få kunden i centrum af energimarkedet. Det sker eksempelvis ved krav til elregninger, regler for datahåndtering, et stop til regulerede priser og et gebyr ved leverandørskift.

Energieffektivisering har et stort potentiale

EU-kommissionens fokus på at få indført mere energieffektive løsninger i byggerier vækker stor begejstring for Dansk Byggeris chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen. I denne artikel fra Ingeniøren forklarer hun, hvorfor hun håber på, at kommissionens fokus smitter af på de danske politikere. Hun kommer nemlig med eksemplet, at 65 % af Danmarks bygningsmasse er fra før 1980 og dermed fra en tid, hvor der endnu ikke fandtes energikrav – hvilket også er tilfældet for mange andre EU-lande. Derfor kan ordentlige renoveringsstrategier give massive energibesparelser i fremtiden.

Energibesparelse i Danmark

Vi har her i Danmark indtil videre klaret sparekravene fra EU ved hjælp af de frivillige energispareaftaler, som de danske politikere har indgået med energiselskaberne. Det er dog ikke alle, der har været tilfredse med dem, og mange har også haft den opfattelse, at aftalerne har været for givtige for energiselskaberne. Lige nu bliver der på ny udformet og forhandlet nye energispareaftaler mellem politikere og energiselskaber, der skal gælde frem til 2020. Energiselskaberne har lovet at kunne realisere en mængde årlige besparelser, så længe at omkostningerne for dette arbejde vil kunne opkræves hos forbrugerne.

Hvordan Danmark efter 2020 vil opfylde de fremtidige energispare-forpligtigelser, finder vi ud af til næste år. Regeringen kommer nemlig med et udspil til en ny energiaftale i 2017.

Verdens største transportable bygning…

… er nok ikke lige den type bygning, du lige umiddelbart tænkte på. Det er nemlig en gigantisk hal, der skal dække resterne af den atomreaktor i Tjernobyl, der eksploderede og nedsmeltede.

En tragisk dag  

Den 26. april 1986 husker mange som en tragisk dag, hvor alt gik galt, for det var netop den dag, hvor atomreaktor nr. 4 i atomkraftværket i Tjernobyl i Ukraine eksploderede og sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Store områder af Hviderusland, Ukraine og Rusland blev slemt forurenet, og over 300.000 mennesker måtte evakueres og genhuses. For at stoppe det radioaktive materiale i at sprede sig endnu mere fik det daværende Sovjetunionen indkapslet den nedsmeltede reaktor i en betonsarkofag. Det var dog ikke en kort proces; faktisk tog det seks måneder, før den var på plads, og levetiden blev anslået til 30 år. De er gået nu, og derfor er den næste løsning ved at være klar.

Gigantisk stålhal  

Hvad går løsningen så ud på? Løsningen er en gigantisk stålhal, som kaldes for New Safe Confinement. Der er ikke tale om en løsning, der er blevet udtænkt på kort tid, for den har været på vej i 24 år, og i år blev stålhallen bygget færdig. Over 10.000 mennesker har arbejdet på at få stålhallen klar, og den blev bygget 300 meter væk fra den gamle betonsarkofag, så arbejderne ikke var i nærkontakt af den forurening, som betonen prøver at holde væk fra omverdenen. Stålhallens dimensioner er som følger: 110 meter høj, 250 meter lang og 150 meter bred. Den vejer 36.000 tons, og den bæres af 13 stålbuer. Det gør den til verdens største transportable bygning. New Safe Confinement er allerede blevet rullet hen over reaktoren, og den proces tog to uger. I det kommende år skal der skabes lufttætte forseglinger mellem hallen og reaktoren, så der ikke kan afgives mere forurening til omverdenen i de næste 100 år, som er stålhallens forventede levetid. Men arbejdet er langt fra overstået.

Stort nedrivningsprojekt  

Hele idéen med at transportere en gigantisk stålhal over den gamle betonsarkofag er for at kunne starte et nedrivningsprojekt af den ødelagte reaktor. Derfor er der bl.a. monteret to kæmpekraner 80 meter oppe under taget, så de og andre robotter kan være med til at nedrive og nedbryde. Bygningen kan modstå tornadoer, brand og jordskælv, og den har avancerede ventilationssystemer, der sørger for, at strukturen ikke ruster. Stålhallens størrelse og udformning er altså skabt til, at man på en velgennemtænkt og organiseret måde kan få fjernet resterne af reaktor nr. 4. Man har vurderet, at nedrivningsprocessen vil komme til at tage 50 år.

Storhed kommer ikke af sig selv

New Safe Confinement-stålhallen er noget af en bygning, men den har heller ikke været gratis. 40 lande – deriblandt Danmark – har bidraget til finansieringen af hallen. Det var 100 dygtige ingeniører, der stod bag designet, og den har været under opførelse siden 2010. Prisen for at opføre verdens største transportable bygning? Jo, mere end 11 milliarder danske kroner, såmænd.

Fireglass – holder på varmen

Hærdet glas (i dette tilfælde fireglass) fremstilles i alle former og afstøbninger og har til formål at vedholde varme. Formålet er det samme som med klassisk brændsel, men med fireglass holder man på varmen, således at man ikke skal smide mere pindebrænde på bålet eller holde intensivt øje med gasforsyningen – dermed får man både et miljøvenligt og økonomisk besparende alternativ til den klassiske varmeforsyning.

Fakta om fire glass

Jordnært er fireglass hærdet glas, der dermed er modstandsdygtigt over for temperaturchok og slag. Dette betyder, at man kan håndtere materialet uden at skulle være urolig og forsigtig, hvilket ellers er tilfældet med glas. Med hærdet glas skal man nemlig ikke være bekymret for, at det pludselig springer eller knækker. Dette gør, at fireglass er blevet et materiale, der bruges som både isolering og afdækning af fx gasrør, idet man ikke skal være bekymret for varmen – som man tilmed kan udnytte, idet fireglass holder på varmen – og idet man ikke behøver at håndtere det med den forsigtighed, som beskrevet ovenfor. Sammenlignet med andre varmemodtagende elementer er fire glass også nemmere at håndtere, idet det ikke er strømledende, og da det ikke medfører noget biprodukt såsom eksempelvis aske, sod eller fedt, hvilket kræver rengøring.

Fireglass som dekoration

Foruden i forbindelse med varmekilderne, kan fireglass også benyttes i forbindelse med dekoration. Løst fireglass fås i forskellige farver, og opvarmning af dette medfører ikke den generende lugt, som ellers er en irriterende del af traditionel afbrænding – hvad end du benytter gas-, olie- eller pilleovn. Således kan fireglass altså være med til at forbedre oplevelsen på terrassen en sen sensommeraften eller foran pejsen en kold vintermorgen – og med de mange forskellige typer af fireglass, kan man ilmed dekorere bunden af karminen med farvestrålende glasmateriale, der holder på varmen længe efter, at ilden er gået ud.

Fremstillingen af fireglass er egentlig relativ simpel og ikke yderligere kompliceret end fremstilling af andet hærdet glas. Først hærdes det, hvorved man gennem trykspændinger øger modstandsdygtigheden. Denne proces er identisk med den, man foretager, når man fx hærder ildfaste fade. Men til forskal fra hærdning til andre formål tromles fireglass efterfølgende, således at man får det løse materiale, som fungerer optimalt til brug ved isolering og i ovn og pejs. Ved at minimere materialets størrelse øges sikkerheden også, idet mindre partikler har endnu sværere ved at gå i stykker eller springe.

Skift bank og spar flere tusinde kroner

Ny banktest fra Forbrugerrådet Tænk viser, at de fleste danskere kan spare flere tusinde kroner årligt på at skifte bank. Særligt boligejere kan få store besparelser

Forbrugerrådet Tænk har lavet en ny banktest, som viser at specielt boligejere kan spare op til 25.000 kroner årligt på at skifte bank.

Også boliglejere og folk med en mindre økonomi kan få gode besparelser, ved et bankskifte.

Testen dækker over 26 banker og deres priser, og her kan du blive klogere på, hvilken bank du skal skifte til for at få den største økonomiske gevinst.

Jyske banker er billige

Langt de fleste danskere vil få besparelser ved at skifte bank. Men særligt folk som er kunder hos Lån og Spar Bank, Danske Bank eller Totalbanken vil sandsynligvis kunne mærke en forskel, da disse banker ligger nederst på listen.

Er du derimod kunde hos Lægernes bank, Jyske bank eller Salling Bank skal du være godt tilfreds. Lægernes bank løb nemlig igen i år med titlen som Danmarks billigste bank. Dog skal du være læge eller gift med én for at få lov til at være kunde hos dem.

Er dette ikke tilfældet, kan listens andenplads måske være noget for dig. Jyske Bank ligger nummer to på listen, og er derfor den billigste bank i Danmark, der er tilgængelig for alle. Tredjepladsen kan Salling Bank glæde sig over.

Både Jyske Bank og Salling Bank er fra Jylland og det tyder altså på, at de jyske banker generelt er billigere end de sjællandske og fynske.

De mindre, jyske banker ligger nemlig i toppen af listen, som er udviklet af Forbrugerrådet Tænk.

Særligt store besparelser til boligejere

Det er særligt boligejere, som kan glæde over en stor årlig besparelse ved at skifte bank.

Boligejere kan typisk forvente en økonomisk gevinst på mellem 8.000 og 12.000 årligt ved et bankskifte. Familier med ejerboliger kan derimod spare helt op til 25.000 kroner årligt, ligesom andre danskere muligvis kan spare endnu mere afhængigt af økonomi.

Boliglejere med en mindre økonomi er typisk dem, er kan spare mindst. Men som projektleder i Forbrugerrådet Tænk Lars Baadsgarrd slår fast, så kan alle altså spare penge ved at skifte bank.

Har du en mindre økonomi kan du forvente en besparelse på mellem 1.000 og 3.000 kroner, og selvom det ikke er i nærheden af de 25.000, så er det stadig en fin sum penge, som kan blive dine ved blot at skifte bank.

Skift bank eller kræv bedre priser af din nuværende

Hvis du ønsker at skifte din bank, kan det gøres let og smertefrit. Normalt er det nemlig gratis at lave et bankskift, medmindre der eksempelvis skal lukkes lån.

Skab først og fremmest et overblik over markedets priser og tjek renter og gebyrer, hvis du har planer om at optage lån.

Du kan også vælge at gå en anden vej, før du tager beslutningen om at skifte bank. De fleste banker hader at miste kunder, så hvis du beder din nuværende bank om bedre priser, er der chance for at de vil matche konkurrenterne for at beholde dig som kunde.

Hver sjette byggevirksomhed overvejer at ansætte flygtninge

Der har de seneste par år været meget omtale omkring flygtninge, og deres problemer med at komme i arbejde og dermed blive integreret. Samtidig har dette kastet lys på arbejdsgiverne, og flere brancher er blevet kritiseret for ikke at være fleksible og involverende nok overfor netop flygtningene.

En ny undersøgelse har kigget nærmere på disse problemstillinger, og faktisk har det vist sig, at det i mange tilfælde ikke er virksomhedernes villighed til at ansatte flygtninge, der mangler – tværtimod, så er det oftere kommunerne og jobcentrene, som ender med at bremse integrationen på arbejdsmarkedet.

Stor interesse for flygtningeansættelser

Undersøgelsen viser helt konkret, at i omegnen af hver sjette virksomhed indenfor byggebranchen gør sig overvejelser omkring at ansætte en flygtning inden for det kommende år. Denne undersøgelse er lavet af Dansk Byggeri og de adspurgte virksomheder er medlemmer her.

Ifølge de adspurgte virksomheder er det i høj grad mangel på arbejdskraft og et socialt medfølt ansvar, som gør det interessant at overveje en ansættelse af en flygtning. Desuden har en tredjedel af virksomhederne ikke taget stilling endnu, så der er endda yderligere mulig opbakning.

Kommunerne spænder ben

Denne undersøgelse viser altså, at der i høj grad er virksomheder i byggebranchen, som ønsker at ansætte flygtninge og hjælpe integrationen frem. Dermed er der også grobund for at lede efter andre problemstillinger, som bremser integrationen på jobmarkedet, og undersøgelsen viser således, at det ofte er hos kommunerne, at det går galt. Nærmere betegnet er det hos jobcentrene.

Undersøgelsen viser at blot 24 procent af virksomhederne er blevet kontaktet af jobcentrene rundt omkring i landets kommuner, og det er for lavt. Jobcentrene har kapaciteten til at opretholde rollen som den part, der iværksætter kontakten jobsøgende og arbejdsgiver imellem. Desuden oplever mange virksomheder for tiden fremgang, og har derfor brug for arbejdskraft, men det bliver altså ikke udnyttet til fulde.

Derudover viser undersøgelsen at 84% af virksomhederne, som er medlem af Dansk Byggeri, slet ikke kender til den nye integrationsgrunddannelse. Her er der mulighed for at få en flygtning i praktik, imens han/hun bliver opkvalificeret. Det bør naturligvis tages alvorligt, at der er så lidt kenskab til uddannelsen, men dermed peger pilen ikke nødvendigvis kun på jobcentrene.

Den administrative barriere

Der er særligt én barriere, som undersøgelsen blandt virksomhederne indikerer, er størst. Bureaukratiet, altså papirarbejdet, synes at være en større barriere end eksempelvis de manglende danskkundskaber. Dermed er det i det offentlige system, at vi finder den største barriere. Og netop her kan kommunerne igen komme med hjælp og assistance.

Det ville være en stor hjælp, hvis kommunerne kunne overtage en større del af det administrative arbejde mellem flygtninge og arbejdsgivere, fordi det netop er her, at undersøgelsen indikerer en større barriere.

Enkelte kommunerne overtager i forvejen virksomhedernes flygtningerelaterede papirarbejde, og dette har vist sig at være en større hjælp. Derfor så man i byggebranchen gerne, baseret på undersøgelsen, at kommunerne tog ansvar. Trods alt er papirarbejdet netop svært for virksomhederne, og dermed afskrækkende, mens det for kommunerne er væsentligt nemmere.