Energibesparelser skal have højere prioritet

Sådan lyder det seneste budskab fra EU-kommissionen. For nylig kom de med deres ’vinterpakke’, der er en samling af ca. 1000 siders rapporter og analyser, og i pakken er det tydeligt, at energibesparelser er et af de helt centrale emner.

Målsætning om spareprocent

Pakken indeholder forslag til, hvordan EU-landene skal fortsætte den miljøvenlige udvikling efter 2020, og specifikt handler det om energieffektivitet, vedvarende energi og et forbrugervenligt energimarked. De fire direktivforslag og fire forordninger, som pakken indeholder, skal forhandles mellem Europaparlamentet og medlemslandene over de næste to et halvt år. Ifølge pakken skal energibesparelser boostes ved at have en bindende målsætning om at nå en spareprocent på 30 i 2030. Fordelingen af besparelserne mellem EU-landene skal ske ved, at hvert enkelt land melder sine effektivitetsmål ind – de bliver dog ikke bindende. Forslaget vil også forlænge et mere konkret krav om, at EU-landene hvert år skal reducere deres slut-energiforbrug med 1,5 % i forhold til det forrige.

Bygningers ydeevne

Et af vinterpakkens direktiver handler om bygningers energimæssige ydeevne, og der er ifølge EU-kommissionen flere ting at tage fat på. Blandt andet kan der strammes op omkring fælles beregningsmetoder, og der kan sættes krav om, at landene laver strategier for, hvordan ældre bygninger kan renoveres. Derudover skal nye bygninger gøres klar til såkaldt smart energy, så der eksempelvis er mulighed for at lade elbiler op, og større bygninger skal gøres klar til at kunne overvåge og styre deres energiforbrug.   

Kunden i fokus

Et andet område, der kigges på af kommissionen, er elmarkedsområdet. Vinterpakken omfatter tre forordninger og et direktiv, der skal få kunden i centrum af energimarkedet. Det sker eksempelvis ved krav til elregninger, regler for datahåndtering, et stop til regulerede priser og et gebyr ved leverandørskift.

Energieffektivisering har et stort potentiale

EU-kommissionens fokus på at få indført mere energieffektive løsninger i byggerier vækker stor begejstring for Dansk Byggeris chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen. I denne artikel fra Ingeniøren forklarer hun, hvorfor hun håber på, at kommissionens fokus smitter af på de danske politikere. Hun kommer nemlig med eksemplet, at 65 % af Danmarks bygningsmasse er fra før 1980 og dermed fra en tid, hvor der endnu ikke fandtes energikrav – hvilket også er tilfældet for mange andre EU-lande. Derfor kan ordentlige renoveringsstrategier give massive energibesparelser i fremtiden.

Energibesparelse i Danmark

Vi har her i Danmark indtil videre klaret sparekravene fra EU ved hjælp af de frivillige energispareaftaler, som de danske politikere har indgået med energiselskaberne. Det er dog ikke alle, der har været tilfredse med dem, og mange har også haft den opfattelse, at aftalerne har været for givtige for energiselskaberne. Lige nu bliver der på ny udformet og forhandlet nye energispareaftaler mellem politikere og energiselskaber, der skal gælde frem til 2020. Energiselskaberne har lovet at kunne realisere en mængde årlige besparelser, så længe at omkostningerne for dette arbejde vil kunne opkræves hos forbrugerne.

Hvordan Danmark efter 2020 vil opfylde de fremtidige energispare-forpligtigelser, finder vi ud af til næste år. Regeringen kommer nemlig med et udspil til en ny energiaftale i 2017.